Specialister i hegnsynssager

Vedligeholdelse af hegn

Overordnet kan hegnslovens regler om vedligeholdelse af hegn sammenfattes til, at hegn skal vedligeholdes forsvarlig, så de opfylder deres formål og den tilstødende jord skal behandles, så det sikres, at hegnet ikke ødelægges.
Picture of Niels Bjerre
Niels Bjerre

Advokat / Partner

Vedligeholdelse af hegn

Overordnet kan hegnslovens regler om vedligeholdelse af hegn sammenfattes til, at hegn skal vedligeholdes forsvarlig, så de opfylder deres formål og den tilstødende jord skal behandles, så det sikres, at hegnet ikke ødelægges. Og udgangspunktet er, at naboerne selv skal blive enige om hvordan og hvornår vedligeholdelse skal ske for fælles hegn. Hertil gælder en række specifikationer, som vil blive gennemgået i denne artikel.

Nedkapning af hegn

Fælles hegn mellem landbrug, gartneri, og havebrug hvor hegnet skal danne læ, kan kun kræves nedkappet én gang om året til 5 meter. Levende fælleshegn mellem boligbebyggelse kan ligeledes kræves nedkappet én gang om året til 2 meter eller den højde, som Hegnsnævnet har fastsat. Fælles hegn der ikke går ind under de 2 begreber, kan kræves nedkappet til 3,5 meter. Hegnene må ikke klippes længere ned uden, at det er aftalt med naboen.
For egne hegn gælder, at de skal vedligeholdes, så de ikke er til mere gene, end et fælleshegn ville have været.
Hegn som grænser mod gade, vej, sti eller plads hvor andre færdes, skal i øvrigt holdes forsvarligt nedklippede, så de ikke bliver til fare for trafikken.

Arbejdets udførsel

Arbejde eller udgiften til arbejde deles mellem parterne, sådan at man har ansvar for hegnet på sin side. Dette gælder dog ikke, hvis hegnet udelukkende er i den ene parts interesse, eller den ene part har valgt et særligt hegn som er dyrere at vedligeholde. Hegnsynet kan træffe afgørelse om det. Arbejdet skal udføres på en faglig måde og på rette årstid. Egne hegn står man som altovervejende hovedregel selv for vedligeholdelse af. Har naboen væsentligt gavn af et hegn, kan det pålægges naboen at deltage i vedligeholdelsen af hegnet, hvis det har stået i 3 år og er i god stand. I øvrigt er det den som har pligt til at vedligeholde hegnet også den, som må beholde det afskåret materiale.

Uenighed omkring vedligehold

Kan man som naboer ikke blive enige om, hvem der skal gøre hvad, kan Hegnsynet fordele byrden. Hegnsynet vil tildele hver part et stykke, som der skal vedligeholdes på begge sider. Er hegnet et plankeværk eller mur, skal hver part vedligeholde på sin side. Mellem 1. november og 1. maj må man færdes på naboens grund langs hegnet for at vedligeholde hegnet.

Generende grene

Vokser der grene ind over skellet, som kan beskadige ens hegn eller som er til ulempe for færdsel og drift på ens ejendom, må grenene afkappes i skellet. Også grene der vurderes at være farlige for sikkerheden, kan naboen af Hegnssynet pålægges at fjerne. Generer grenene på anden måde kan Hegnsloven ikke bruges, men grenene vil kunne kræves fjernet, hvis generne overstiger den naboretlige tålegrænse.

Niels Bjerre

Vil du have en gratis vurdering af din hegnsynssag?

Du er velkommen til at kontakte os og få en gratis og uforpligtende indledende vurdering af din sag. Vi gennemgår din situation, vurderer dine muligheder og rådgiver dig om, hvordan sagen bedst håndteres – både hvis sagen skal behandles ved hegnsynet, eller hvis du ønsker at klage over en afgørelse.

Mere viden om hegnsyn og nabotvister

Vi deler løbende viden om hegnsyn, regler om hegn i skel og tvister mellem naboer. Artiklerne forklarer reglerne i hegnsloven i et klart og let forståeligt sprog og giver dig et bedre overblik over dine rettigheder og muligheder.

Ændringer ved hegn

Ændringer ved hegn

Reglerne for ændring af hegn afhænger af, om der er tale om fælles hegn eller egne hegn. Artiklen gennemgår, hvornår hegn kan ændres, hvem der skal betale udgifterne, og hvilke rettigheder naboer har efter hegnsloven.

Mere info »
Få din tvist afgjort ved et hegnssyn

Få din tvist afgjort ved et hegnssyn

Kan du ikke blive enig med din nabo omkring rejsning, ændring eller vedligeholdelse af et hegn, kan du henvende dig til Hegnsynet i din kommune. Hegnsynet vil komme ud til dig og din nabo og forsøge at opnå enighed mellem jer. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan synet træffe afgørelse.

Mere info »
Forskellige typer af hegn

Forskellige typer af hegn

Hegnsloven indeholder bestemmelser om nabohegn mellem grundejere. Nabohegn er hegn, som grænser til naboens ejendom eller grænser op til en vej. Da hegn – uanset om de ligger i et skel eller er opstillet på egen ejendom – kan føre til talrige uoverensstemmelser mellem naboer, forsøger hegnsloven at opstille regler for placering, type og højde af hegn.

Mere info »